Sarah Alminde om b?rneperspektiver, familiepraksis i velf?rdsstaten og forskningsformidling

Introduktion

Sarah Alminde er seniorforsker ved ISE p? 真人线上娱乐 Universitet, hvor hun bidrager til udviklingen af nye empiriske, metodiske og teoretiske tilgange til barndom- og familieforskningen. Derudover blev hun i 2025 udn?vnt som medlem af B?rner?det - et statsligt r?d, som arbejder for at fremme b?rns rettigheder og stemmer i den offentlige debat. Alminde tager ogs? selv aktiv del i den offentlige vidensdeling, hvor hun gennem opl?g, undervisning, en st?rk digital tilstedev?relse m.fl. har formidlet sin forskning p? en m?de, s? dette vigtige vidensfelt f?r lov at leve og inspirere uden for universitetets murer.

Interview

• Du arbejder i feltet mellem kritisk barndomsforskning og familieforskning, hvor du ogs? tr?kker p? tv?rdisciplin?re teoretiske perspektiver, s?som childism, affektteori og ny-materielle tilgange. Hvad er det for blikke p? b?rn, familieliv og velf?rd, som disse teorier g?r mulige, og hvorfor er det vigtigt at reflektere kritisk over b?rns position i velf?rdsstaten netop nu?

I mit arbejde i krydsfeltet mellem kritisk barndoms- og familieforskning tr?kker jeg p? tv?rdisciplin?re teoretiske perspektiver som childisme, affektteori og ny?materielle tilgange for at udvikle analytiske blikke p? b?rn, familieliv og velf?rd, der udfordrer voksencentrerede forst?elser. Childisme fungerer for mig som en analytisk linse, der synligg?r (magt)relationer mellem b?rn og voksne samt de normer og strukturer, der historisk har privilegeret voksne. Mine analyser peger blandt andet p?, at s?danne dynamikker er centrale i m?det mellem b?rn, familier og velf?rdsstaten.

N?r disse perspektiver suppleres med affektteori og ny?materielle perspektiver, bliver det muligt at forst? b?rns og familiers liv som socio?rumligt og relationelt forankret. Inspireret af Sara Ahmed forst?r jeg f?lelser som noget, der opst?r i intra?aktioner og cirkulerer i hverdagslivets praksisser, mens Karen Barads agentiale realisme ?bner for analyser af, hvordan sociale og materielle forhold, mennesker, ting, dyr og institutionelle rammer, gensidigt konstituerer b?rns muligheder og positioner.

Disse perspektiver g?r det muligt at unders?ge, hvordan b?rns perspektiver og handlemuligheder formes gennem diskursive?materielle praksisser, og de bidrager til en dybere forst?else af, hvad der er p? spil i b?rn og familiers liv. Det er viden, som jeg h?ber, kan v?re med til at sikre, at der ¨C b?de i de enkelte familier og, endnu vigtigere, i velf?rdsstaten ¨C tr?ffes de bedst mulige beslutninger.

• Du har i flere projekter unders?gt, hvordan b?rns perspektiver inddrages i det familieretlige system, og hvordan systemets logikker spiller sammen med b?rns hverdagsliv. Hvilke forandringer ser du i, hvordan b?rns stemmer bliver (eller ikke bliver) h?rt i disse sammenh?nge?

P? den ene side er der stor velvilje til at sikre b?rns deltagelse ¨C alle ?nsker grundl?ggende det bedste for b?rnene. P? den anden side er der nogle strukturer i det familieretlige system og nogle fastl?ste forst?elser, som kommer til at st? i vejen.

Samarbejdet i projektet Styrket b?rneinddragelse mellem os forskere og Familieretshuset, hvor vi b?de har produceret grundvidenskabelig viden og arbejdet med at oms?tte den til konkrete praksisforandringer, er efter min vurdering et st?rkt eksempel p?, at samarbejde mellem forskning og praksis faktisk kan rykke noget ¨C is?r n?r alle parter er indstillet p? forandring. Politisk ser jeg i ?jeblikket tendenser, der tr?kker i forskellige retninger: P? nogle omr?der styrkes b?rns position og rettigheder, mens de p? andre omr?der sv?kkes.

• Med dine mange projekter i b?de forskning og formidling peger du p?, hvordan bestemte forestillinger om "barnets bedste" og "den gode for?lder" f?r betydning i b?de politik og praksis. Hvad fort?ller det os om de kulturelle og normative forst?elser, som pr?ger barndom og familieliv i dag?

Noget af det, jeg peger p?, er, at de normative forst?elser ofte bliver for sn?vre og fastl?ste. Det kan blandt andet betyde, at vi risikerer at underminere b?rneperspektiver, som p? forskellig vis udfordrer disse forst?elser. Samtidig er forventningerne til b?de barndom og for?ldreskab t?rnh?je, og i m?det med velf?rdsstaten kan det v?re med til at indsn?vre handlerummet for b?rn og familier.

• Du formidler din forskning i medier og p? sociale platforme (f.eks. via @barndomsforsker), du holder opl?g for fagfolk i praksisfeltet og er nu del af B?rner?det. Hvordan har du det med at skulle bev?ge dig mellem forskning, offentlig formidling og politiske fora?

Jeg synes forskningsformidling er supervigtigt! Den viden, der skabes, skal ud at leve, oplyse samfundet og danne grundlag for vidensbaseret udvikling og forandring. Forskere har et ansvar for at formidle deres viden, og s?rligt p? RUC ¨C universitetet i virkeligheden ¨C b?r vi engagere os i den virkelighed, vores forskning handler om.

Min egen forskning om blandt andet b?rn, for?ldreskab, skilsmisse, magt og socialt arbejde har potentiale til at oplyse b?de den brede offentlighed og en r?kke praksisfelter. P? den m?de kan den bidrage til, at samfundet indrettes s? hensigtsm?ssigt som muligt. Jeg arbejder eksempelvis med b?rneperspektiver og f?ler en st?rk forpligtelse til at l?fte disse perspektiver frem.

Derfor ¨C og fordi jeg synes, det er sjovt ¨C har jeg arbejdet m?lrettet med forskningsformidling.

Det var en stor ?re for mig at blive udpeget til B?rner?det, som efter min opfattelse spiller en central rolle i at v?rne om b?rns rettigheder. Jeg er meget glad for at kunne bringe min viden og mine erfaringer i spil netop d¨¦r. B?rner?det har en mere direkte adgang til det politiske rum, hvor centrale beslutninger tr?ffes, og det er vigtigt, at forskningsbaseret viden ogs? bringes ind i dette forum.

• CELFS samler forskere p? tv?rs af discipliner omkring sp?rgsm?let om, hvordan familier og velf?rdsstat er forbundet i hverdagslivet. Hvad ser du som de mest presserende eller lovende forskningsspor for feltet ¨C og hvor ser du muligheder for nye samarbejder mellem forskning og praksis?

Forskerne tilknyttet CELFS ¨C b?de p? RUC, nationalt og internationalt, arbejder med en lang r?kke sp?ndende og vigtige projekter, som gensidigt inspirerer og beriger hinanden. Jeg ser et stort behov for mere forskning i, hvordan de indsatser, vi tilbyder b?rn og familier i velf?rdsstaten, p?virker familiers hverdagsliv, og hvordan disse indsatser b?de formes af og selv former de diskursive forst?elser, de indg?r i.

Personligt h?ber jeg at f? mulighed for at videreudvikle den kritiske barndomsforskning, b?de teoretisk og empirisk. Vi har brug for mere viden om, hvordan b?rn positioneres, og hvilken betydning dette har for samfundet, b?rn og familier. Det vil jeg meget gerne forf?lge ¨C eksempelvis i relation til daginstitutioner, skole og socialt arbejde ¨C hvor jeg ser et stort potentiale i samarbejder mellem forskning og praksis.

Vil du vide mere om, hvad CELFS' forskningsnetv?rk foretager sig? S? f?lg med og interager med os p? vores LinkedIn: www.linkedin.com/company/celfs/