Tegner i projektet: Thomas Vium
Thomas Vium er uddannet tegner p? animationsskolen ved VIA University College. Selvom interessen for at tegne altid har v?ret der, tog han f?rst en kandidatgrad i dansk og idr?t p? Aarhus Universitet for derefter at arbejde et par ?r som gymnasiel?rer. I dag kombinerer Thomas sin undervisningserfaring med videnformidling og den fort?llende tegning. Han er blandt andet tegner p? den kommende bog Sans for bev?gelse, som udgives ved VIA University College.
I hvert nyt projekt fors?ger Thomas at v?re ?ben i sin tegnestil og det udtryk, han bruger. Han kan dog ikke se bort fra, at der ofte dukker diagrammer, skemaer og figurer op, som stammer tilbage fra hans tid som idr?tsstuderende: ”Det gjorde indtryk, og de elementer dukker op i mit arbejde igen og igen, for der sker noget sp?ndende p? papiret, n?r man kombinerer faste strukturer fra fx naturvidenskaben med noget kaotisk som en fort?lling,” fort?ller han.
Thomas er optaget af fort?llinger, der omhandler mennesker, som er forskellige fra ham selv. Det er fort?llinger der p? mange m?der ?ver ham i at se verden p? en anden m?de og giver ham mulighed for at flytte sit eget perspektiv. ”Typisk er det fort?llinger om mennesker, vi normalt ikke h?rer s? meget om, ligesom i projektet At danse med Parkinson” forklarer han.
Som tegner i projektet vil Thomas gerne v?re med til at give personer med Parkinson og p?r?rende en stemme og sammen med dem skabe grafiske fort?llinger, der kan skildre deres viden, oplevelser og f?lelser. Det er en proces, der kr?ver, at han viser hensyn, er loyal og lytter, men samtidig er han ogs? bevidst om, at han altid som tegner vil komme til at pr?ge fort?llingen: ”Mine sp?rgsm?l, min nysgerrighed og min tvivl kommer ogs? til at fylde noget. Alt andet er umuligt. Det kan selvf?lgelig v?re irriterende for deltagerne, hvis de ikke umiddelbart kan spejle sig i den historie, jeg har fremstillet om dem – men m?ske kan de netop f? ?je p? nye sandheder, de ikke kunne se til at starte med, fordi jeg har skubbet til status quo?”
Det er den grafiske fort?llings kombination af tekst og ord, der g?r den s?rlig, p?peger Thomas. Det ?bner op for at lave fort?llinger, der tager l?seren ind i en persons fortid, nutid og fremtid p? samme tid. Det kan give en unik l?seoplevelse, som samtidigt g?r, at fort?llingen kan komme helt t?t p? de personer, der skildres.